Translate

lørdag den 5. oktober 2013

Der er købt flybilletter

Så er der købt flybilletter til Grækenland, vi rejser til Leros til påske næste år. I 2014 er vi så heldige at vores påske falder sammen med den græske, så det skal vi ned og opleve.
Vi må se om der er plads i kufferten til alle de småting jeg har købt til vores lejlighed, det er alt lige fra viskestykker til kopper og tallerkner, i melamin selvfølgelig, ellers vejer det for meget. Der skal også noget GreenGate med, lidt hjemligt må det gerne være :)

Så vinteren må altså gerne være hurtig overstået, jeg er så klar til at komme af sted.........


Så skal jeg sidde på vores terrasse med en glas koldt rødvin og nyde denne udsigt :)




søndag den 15. september 2013

Endelig fik jeg tid....

Endelig fik jeg tid til at skrive lidt nyt på bloggen, har bare haft så travlt på jobbet. Alle vores rengørings- og serviceassistenter skulle ansættes under afdelingsledelser pr. 1.sep, her på Viborg sygehus, og det har givet en del arbejde. Samtidig skulle vi sende 12 personer på en 1 årig uddannelse + 12 på 6 ugers efteruddannelse, alt sammen på samme tid.
Jeg skulle være med til at modtage 35 rotationsmedarbejdere og lave arbejdsplaner for dem. Derudover blev jeg også selv ansat i Medicinsk afdeling, og skulle lave nye planer for 20 medarbejdere, rimelig stresset august måned, som sluttede med et ben i gips pga. en bordplade der røg ned over foden, heldigvis var der ikke noget brækket, men en kraftig forstuvning.

Nu er vi godt i gang med at finde nye rutiner på arbejdet, og håber det fortsat bliver bedre og bedre. Der er stadigvæk nogle bump på vejen, men med de gode kollegaer jeg har, kan det kun gå fremad.

Har ikke lavet så meget herhjemme, men vi er begyndt med at lave høje paneler i vores lange gang, det går ikke så stærkt, mangler at male dem hvide, men det kan jeg fint gøre når det bliver koldere ude. Så kan jeg også få tid til at rydde op og samle sammen til bagagerumsmarked, søster og jeg planlægger at tage afsted til det sidste der bliver holdt i oktober på Fabriksvej i Viborg.
Vi har en del som skal sælges og pengene skal gå til et godt formål, nemlig vores forårsferie på Leros. Vi har jo begge en lejlighed på denne skønne græske ø, så der skal spares op til næste gang vi skal der ned.


Mit skønne gudbarn, Maxi, er lige fyldt 2 år. Han elsker traktorer og så skulle gave fra hans gudmor og "onkel" da være sådan en, heldigvis blev han glad for gaven. Den skal nok få kørt nogle kilometer :).

Er han ikke dejlig?
 
 
 

mandag den 15. juli 2013

Hjemme igen....

Efter 14 fantastiske dage på Leros, er vi hjemme igen, dejligt brune er vi klar til at komme på arbejde.

Vi har haft det bedste vejr, omkring de 35 gr. hver dag, kunne gå på stranden kl. 08.00, springe i bølgen blå og tørre i solen. Spise lækker frokost på en taverna i strandkanten og ellers bare slappe af, læse, bade, spise og drikke hver dag.

Vi lejede to biler sammen med søster og børn + nye venner og tog på udflugt på øen, Leros er en meget lille ø, så der er altså kun en stor vej og nogle små sideveje til nogle småbyer, men det var sjovt at komme lidt rundt og se hvordan livet leves. Alle hilser venligt når man mødes på en smal vej, og hurtigt er man en kendt ansigt, der kommer ikke mange turister til øen.

Har smagt på det græske køkken, lækker mad, selvom jeg ikke rigtig havde mod på deres fiskeretter, men deres oste er jeg vild med, frisk og god. Maven skulle lige vænne sig til alt den olivenolie....men ingen fik dårlig mave, heldigvis.


Manden min og jeg lejede en Atv en tidlig morgen og tog ud på egen hånd, vi havde en skøn dag, med masser af frisk luft.
Spiste en god frokost ved havnen i Lakki, hovedbyen på øen, her kunne vi side på kajen og kigge på alle bådene på den ene side og på den anden livet i byens små butikker.
Kørte ud af de små veje, som pludselig endte i en gedesti, men fik set en masse af de små fine huse og kirker.
Rundt omkring ved vejene, var der små huse hvor en elsket havde mistet livet ved en trafikulykke, der var blomster og lys, små kors, ikoner og billeder af afdøde.


Vi blev så glad for øen, at vi har lejet en lejlighed for et år, gældende fra januar 2014. Så nu skal vi gerne have ferie igen til påske, så kan vi komme ned og opleve den græske påske, det skulle være noget helt specielt.
Her er lidt billeder fra lejligheden og udsigten fra terrassen.


Glæder os til at komme afsted igen........



onsdag den 12. juni 2013

Det varer ikke længe....

Der er ikke så længe til sommerferie, hold da op hvor går tiden hurtig. Jeg syntes ikke det er så lang tid siden, at vi bestilte flybilletter til Grækenland, men der er altså kun tre uger til vi rejser.

Vi har efterhånden fået styr på indholdet i kufferten, rejseforsikringen er bestilt og bikinien er klar, så kom sol, sommer og ferie, jeg er klar:)



Har været til 18 års fødselsdag hos niecen sidste weekend, en hyggelig aften med god mad og festlig selskab, en god blanding af familie, venner og bekendte. Søster havde lånt et telt og med lidt god vilje kunne vi fint være der, måske lidt køligt sidst på aftenen men med en trøje og et tæppe gik det. Jo det var en fin aften, tror nu også den bette var glad for gaverne og festen :)



Hun ønskede sig penge, men jeg syntes nu det er så kedeligt med en kuvert, så jeg købte en lille spand med skovl og sigte. Fyldte den med strandsand, gemte nogle små ting som neglelak, læbepomade, lotion, shampoo og penge i sandet. Så måtte hun arbejde lidt for at finde gaven, lidt anderledes måtte det godt være. Hendes små søskende syntes det var sjovt og grave efter skatten.



søndag den 26. maj 2013

En dejlig weekend

Vores Dag li` brugs kæmper for livet og der bliver gjort en hel del for at få flere til at handle lokalt, vi har derfor lavet konto, hvor vi sætter penge ind, for vores vedkommende lidt hver måned.

Lørdag formiddag bød bestyrelsen på morgenkaffe og rundstykker, der var bagagerumsmarked, besøg af veteranbilerne fra filmen om Hvidstensgruppen ( de tilhører to mænd fra byen ), vores elinstallatør og brugsen havde 20 % på alt i butikken. Kl 12.00 blev den store grill startet og der var lækre pølser.
Håber det lykkes at redde brugsen, det vil være trist hvis den forsvinder, for så dør vort lille samfund da helt.



Søndag formiddag kom min søster og to niecer på besøg, vejret var helt fantastisk, vi kunne sidde i haven og nyde solen.
Min store niece er helt skudt i at komme på loppemarked og rode i gamle ting, og det er jeg jo også, så vi kunne hurtigt blive enige om, at vi måtte afsted til de lokale markeder.
Første stop var Mosevangs landhandel, og det er bestemt et besøg værd hvis I skulle komme forbi Nørager ved Hobro. Der var så mange ting fra gulv til loft, tog et par billeder, men de er ikke gode, måske I kan fornemme hvor meget der var.


Jeg købte en gammel fransk vinkasse og en retro hakker, snitter dims, i original æske. Niecen fandt en gammel retro lampe, et spejl i teaktræ og et vækkeur af ældre dato. Søster fik en ældre barne havestol og en gryde til haveplanter.


Videre mod Vive ved Hadsund, her er en skæg lille biks, med sager fra gulv til loft, der er kun lige plads til at sno sig i gangene, men øv, han havde ikke åbent, så der skal vi hen næste gang de kommer på besøg. På vej hjemad, smuttede vi lige ind forbi Grethe som har Laden i Valsgård, hun havde ikke åbent men vi fik lov at kigge ind, jeg købte et børnebord med to stole og en lille fin holder til flasker, billede kommer senere.

Så en rigtig god shoppe søndag, omkring Rema 1000 i Ålestrup og så hjem til grill bøf og salat, skønt når vejret tillader det.

Vi er også i gang med at planlægge ferien til Grækenland, manden og jeg har jo fået en liste med det vi skal huske, og vi er altså startet med at fylde i kufferten, søster skulle lige se om det nu også kan gå an, hun er jo et kendt ansigt på øen, hun har rejst dertil i 15 år, så der bliver nok lagt mærke til os to "nye", så det er med at have orden i sagerne :)



fredag den 10. maj 2013

Kristi himmelfarts ferie

En lille ferie

 
 
Disse fire dage skal bruges hjemme, med lidt arbejde i huset og haven. Startede i dag med at få malet et lille gammelt skab der engang har været et ur, manden har skilt det ad og uret er væk. Har købt en farveprøve i den lokale farvehandel, en fin lyseblå farve, har så grundet med hvid og derefter malet tre gange med den blå.
 
Havde noget fint GreenGate papir som jeg brugte til bagbeklædning, syntes selv det er blevet et fint skab, måske jeg skal have en enkelt hylde sat i.
 
 


 
 
Jeg har været heldig og finde et fint spejl i den lokale genbrugs, et gammelt staldvindue, har været ved at pynte det lidt og flytte om i stue og køkken, så nu ser der sådan ud....
 
 
 




 

søndag den 5. maj 2013

Dejlig weekend

Endnu en skøn weekend med en blanding af familiehygge og have arbejde.


Det startede lørdag med frokost hos bror og svigerinde, de havde i fællesskab lavet den helt fantastiske pulled pork, burgerboller med hjemmelavet barbecuedressing, salat, coleslaw og dette lækre kød, mums det var bare rigtig lækkert. Noget der helt sikkert skal prøves herhjemme.

 
 
Afslapning i haven efter dette herlige måltid, hvor flere familiemedlemmer forsøgte sig som golfspillere, nogle bedre end andre, det er skisme svært at ramme den bette bold :)
 
 
Dagen sluttede af med kaffe, varm chokolade, hjemmebagte boller og en lækker æblekage, så der var ikke behov for mere mad den dag.
 
 
Søndag er hjemmedag, manden min skulle på job, så jeg måtte have gang i plæneklipperen for første gang i år, heldigvis ikke noget problem at starte den, den kører på el :) har hørt at andre ikke havde det så nemt med at starte deres. Har brugt en times tid på at hive ukrudt op, så nu er det vist på tide at holde pause.
Det er nu dejligt at det endelig er blevet lunt, men med det vælter det også frem med mælkebøtter og andet ukrudt, så om et par dage kan jeg starte forfra.
 
 
 
 
 
 


mandag den 22. april 2013

Dejligt med forår

Jeg har idag haft travlt i vores lille have, endelig blev der lidt lunt i vejret, så der var mulighed for at komme lidt i haven.

Vi har jo startet et lille projekt op som hedder hyggehjørne med daybed, og det varer ikke længe før det er klar til sommerens komme.
Mangler dog stadig en god madras men den kommer i næste weekend, var så heldig at min søster havde en i overskud, så forhåbentlig er hyggehjørnet færdig til brug fra 1. maj.

Sådan ser det ud lige nu:



Skal have samlet mange flere puder sammen og have fundet et lækkert kludetæppe til fusserne, men det skal nok blive til et dejligt hyggested til sommer. Skønt at kunne snuppe en lille lur i solen når man kommer træt hjem fra job.

I modsat ende af haven er der plads til at spise, er ikke færdig, men det ser da nogenlunde ud nu, mangler en masse blomster men de skal nok komme, har en del til forspiring i udestuen.



søndag den 21. april 2013

Bedre sent end aldrig...

Hold da op, det er længe siden det sidste indlæg, men her kommer der lidt nyt...

Sidste weekend var vi til krobal på byens gamle kro, det var festligt :)

Og musikken var ikke så ringe, de to brødre Bech fra Ulbjerg spillede op til dans og de var faktisk rigtig gode, bedre end forventet. De kunne både noget af det gamle og det nye, så der var rig mulighed for at komme på dansegulvet.

Bech & Bech fra Ulbjerg
 
 
Lørdagen blev brugt i dejligt selskab med mit lille gudbarn og hans forældre, det var rigtig hyggeligt at være sammen og få sludret.
 
Sjovt som tiden går, han er snart 2 år gammel og nu sker der en masse, han stolper rundt på sine små ben og har fingre i alt i hans højde, er sikker på han bliver indretningsarkitekt:), han flytter rundt på ting og sager :), men pyt, det må han også gerne....
 
 
En tur på legepladsen blev det også til, og han fik da også lige smagt på gruset i sandkassen, lidt skidt skal man jo have :)
 
Denne weekend skal bruges i haven og til fødselsdag hos vores niece, en ny postkasse skal sættes op og blomster i krukker, jo der er travlhed i Lidenlund :)
 

mandag den 8. april 2013

Søndagsudflugt til Savillas og Tingfinderiet

Manden min og jeg valgte at bruge søndagen på en lækker brunch hos Savillas i Lundø, godt vi havde bestilt bord, for der var fyldt til randen med glade gæster.

Vi nød vores dejlige mad i skønne omgivelser mens vi gennem vinduerne kunne følge med i det underlige forårsvejr, regn, hagl, sne og sol.

Efter en veloverstået brunch, kørte vi gennem Skive og ud mod Spøttrup Borg, i Rødding besøgte vi den atypiske og kreative genbrugsbutik Forglemmigej i Rødding, hvor overskuddet går til Rumænien

De har mange sjove og finurlige ting, til gode priser, absolut et besøg værd hvis du er på de kanter. De er også at finde på facebook. https://www.facebook.com/pages/Butik-Forglemmigej/391065870942416?ref=stream

Fra Rødding kørte vi videre mod den lille by Krejbjerg, her fandt vi Tingfinderiet, et sted hvor vi kunne gå rundt i timevis, der var så mange fine ting at kigge på.

Tina har mange franske ting blandet med retro og alt muligt andet, rimelige priser og hun hjælper gerne med at finde noget specielt, som man lige mangler.



Jeg fandt en fin gammel bakke i mint som jeg har planer med, har i tankerne gang i et projekt med et hyggerum i haven, under halvtag skal jeg have en daybed med hygge af en masse puder og tæpper, lys og lanterner.
Har sat bambus op som vægge, har paller til sengen, men mangler stadig en god madras, et lille bord og en masse andet til at hygge, men med det sløve forår, ja så når jeg sikkert at blive færdig inden sommer:).


Udsigten fra den lille færge Mary, som sejler fra Sundsøre på Mors og til Hvalpsund som ligger i nærheden af hvor vi bor.



søndag den 31. marts 2013

Jeg har vundet hos Havets sus

Weeee, jeg har vundet den fineste give away hos Birgitte, som har bloggen http://havetssus.blogspot.dk/, hvor er jeg heldig :)

Se hvad jeg har vundet:


Så nu kan foråret bare komme an, med ukrudt og planter, jeg kan klare det hele med disse fine sager:)

Tak til Birgitte og Sweet-living.dk for gevinsten :)

Et "nyt" badeværelse

Har haft så travlt, at jeg ikke har fået skrevet på bloggen :(, det må jeg hellere gøre noget ved.

Manden min og jeg har lavet badeværelse i stand, vi havde det grimmeste 70`er look derude, og ligemeget hvor meget jeg pyntede op, lige lidt hjalp det. Så i Silvan efter flisemaling, smøge ærmerne op og ellers i gang med at vaske fliser af i grundrens, av mine arme.
Vi blev nu enige om, at en gang sandspartel på fliserne, ville give et rustikt look og fugerne ville ikke være så tydlige.


Da vi så havde malet vægge, kunne vi godt se at vi var nød til at skifte den gamle håndvask ud, i Bauhouse fandt vi et lille vaskeskab og i Ikea et spejlskab + diverse pyntesager.


Lidt billeder på væggen gjorde underværker, nyt badtilbehør i blank stål pyntede da også.
 
 
 







onsdag den 13. marts 2013

Nye farver fra GreenGate

Jeg har fået min pakke fra Himmelfryd idag, der var jo 25 % på alle varer til normalpris og sådan et tilbud kan jeg altså ikke stå for.
Så jeg måtte lige have noget af det nye i fin mint farve, trængte så meget til glade farver, er så træt af gråvejr, kulde og sne, savner forår.

Er så glad for mit nye vækkeur og den fine dåse, det passer godt til vores sengegavl.

 
 
Var en tur gennem gågaden i Viborg, og hos Continental så jeg den skønne vandkande og dåsen der passer til den lille runde fra Himmelfryd, så haps det kom da lige med mig hjem :)
 
 


søndag den 10. marts 2013

Endelig en sengegavl

I mit sidste indlæg skrev jeg, at jeg var på jagt efter en gammel dør, der skulle bruges som sengegavl. Har endelig fundet den helt rigtige... på Gul og Gratis til kun kr. 50.00....i Silvan efter en farveprøve i mint og en smuttur til Tanja i gårdbutikken http://www.rosen-lund.dk/ hvor jeg fandt den helt rigtige wallsticker.

Hos http://susirydahl.blogspot.dk/ er der en god beskrivelse af malearbejdet, så lurede hendes tricks af, og nu hænger den fine dør over vores seng, med et fint ordsprog.



Har set en idè et sted på nettet med en billedrammeog den skulle lige prøves af, syntes selv resultat blev helt godt, især den skønne farve på rammen.



Lidt nyt indkøb fra Medusa:




torsdag den 28. februar 2013

En ny himmel

Jeg har længe gået med en idè om en himmel over sengen, har haft gardiner liggende fra Ikea og havde egentlig bestemt at der skullebygges en træramme op, så det blev en himmelseng.

Jeg var med min søster og hendes piger på loppejagt i weekenden, og her kom jeg så på en ny idè, en gammel lampeskærm og gardinerne fra Ikea, vupti, en sengehimmel var skabt.....



Ikke så tosset endda, nu mangler jeg bare at få fat i et par gamle fyldningsdøre, som skal bruges til hovedgærde. Så er der en derude i blogland som har to de ikke bruger, henter jeg gerne :).

fredag den 22. februar 2013

PhotoScape

Jeg har leget lidt med billeder i det gratis program der hedder PhotoScape, her er resultatet:



torsdag den 21. februar 2013

Dagens indkøb...

Var faktisk i byen for at købe fødselsdagsgave til min søster og når man sådan oser, falder man sommetider over noget godt.
Og jeg faldt altså over en fin taske fra Greengate til kun 25 kr.... hvor heldig kan man være :-)

Ja og to tallerkner kunne det også blive, en grøn med prikker som passer til latte kopperne jeg købte hos Susi ( Sommerhusliv) og en af de søde med striber, begge til halv pris.