Translate

torsdag den 28. februar 2013

En ny himmel

Jeg har længe gået med en idè om en himmel over sengen, har haft gardiner liggende fra Ikea og havde egentlig bestemt at der skullebygges en træramme op, så det blev en himmelseng.

Jeg var med min søster og hendes piger på loppejagt i weekenden, og her kom jeg så på en ny idè, en gammel lampeskærm og gardinerne fra Ikea, vupti, en sengehimmel var skabt.....



Ikke så tosset endda, nu mangler jeg bare at få fat i et par gamle fyldningsdøre, som skal bruges til hovedgærde. Så er der en derude i blogland som har to de ikke bruger, henter jeg gerne :).

fredag den 22. februar 2013

PhotoScape

Jeg har leget lidt med billeder i det gratis program der hedder PhotoScape, her er resultatet:



torsdag den 21. februar 2013

Dagens indkøb...

Var faktisk i byen for at købe fødselsdagsgave til min søster og når man sådan oser, falder man sommetider over noget godt.
Og jeg faldt altså over en fin taske fra Greengate til kun 25 kr.... hvor heldig kan man være :-)

Ja og to tallerkner kunne det også blive, en grøn med prikker som passer til latte kopperne jeg købte hos Susi ( Sommerhusliv) og en af de søde med striber, begge til halv pris. 


torsdag den 14. februar 2013

Valentinsdag

Jeg har idag fået de dejligste gaver, ikke chokolade eller blomster, men noget meget bedre, nemlig GreenGate viskestykke, grydelapper og lattecup. Der var også noget kærligheds the og fine pastiller.

Jeg havde købt lækre flødeboller med lakridssmag til ham. Skal lave en kyllingeret til aftensmad og måske der bliver til et glas vin.




Happy valentine til alle i blogland.

onsdag den 6. februar 2013

Nye fine sager

Da jeg skiftede stilling på Viborg sygehus, var mine kollegaer så søde at give mig et gavekort til Viborg Handel. Nu har jeg fundet det jeg gerne ville have til minde om de dejlige piger, det blev til en Kähler vase og fad, jeg elsker de fine ting de laver.



Dejligt at få nogle farver ind i hjemmet, er ved at være træt af kulde, sne, is og gråvejr, jeg længes efter sol og forår. Jeg glæder mig til at komme i haven og plante forårsblomster, at se påskeliljer og tulipaner i fuldt flor.
Man bliver nu så trist af alt det grå!