Translate

mandag den 22. april 2013

Dejligt med forår

Jeg har idag haft travlt i vores lille have, endelig blev der lidt lunt i vejret, så der var mulighed for at komme lidt i haven.

Vi har jo startet et lille projekt op som hedder hyggehjørne med daybed, og det varer ikke længe før det er klar til sommerens komme.
Mangler dog stadig en god madras men den kommer i næste weekend, var så heldig at min søster havde en i overskud, så forhåbentlig er hyggehjørnet færdig til brug fra 1. maj.

Sådan ser det ud lige nu:



Skal have samlet mange flere puder sammen og have fundet et lækkert kludetæppe til fusserne, men det skal nok blive til et dejligt hyggested til sommer. Skønt at kunne snuppe en lille lur i solen når man kommer træt hjem fra job.

I modsat ende af haven er der plads til at spise, er ikke færdig, men det ser da nogenlunde ud nu, mangler en masse blomster men de skal nok komme, har en del til forspiring i udestuen.



søndag den 21. april 2013

Bedre sent end aldrig...

Hold da op, det er længe siden det sidste indlæg, men her kommer der lidt nyt...

Sidste weekend var vi til krobal på byens gamle kro, det var festligt :)

Og musikken var ikke så ringe, de to brødre Bech fra Ulbjerg spillede op til dans og de var faktisk rigtig gode, bedre end forventet. De kunne både noget af det gamle og det nye, så der var rig mulighed for at komme på dansegulvet.

Bech & Bech fra Ulbjerg
 
 
Lørdagen blev brugt i dejligt selskab med mit lille gudbarn og hans forældre, det var rigtig hyggeligt at være sammen og få sludret.
 
Sjovt som tiden går, han er snart 2 år gammel og nu sker der en masse, han stolper rundt på sine små ben og har fingre i alt i hans højde, er sikker på han bliver indretningsarkitekt:), han flytter rundt på ting og sager :), men pyt, det må han også gerne....
 
 
En tur på legepladsen blev det også til, og han fik da også lige smagt på gruset i sandkassen, lidt skidt skal man jo have :)
 
Denne weekend skal bruges i haven og til fødselsdag hos vores niece, en ny postkasse skal sættes op og blomster i krukker, jo der er travlhed i Lidenlund :)
 

mandag den 8. april 2013

Søndagsudflugt til Savillas og Tingfinderiet

Manden min og jeg valgte at bruge søndagen på en lækker brunch hos Savillas i Lundø, godt vi havde bestilt bord, for der var fyldt til randen med glade gæster.

Vi nød vores dejlige mad i skønne omgivelser mens vi gennem vinduerne kunne følge med i det underlige forårsvejr, regn, hagl, sne og sol.

Efter en veloverstået brunch, kørte vi gennem Skive og ud mod Spøttrup Borg, i Rødding besøgte vi den atypiske og kreative genbrugsbutik Forglemmigej i Rødding, hvor overskuddet går til Rumænien

De har mange sjove og finurlige ting, til gode priser, absolut et besøg værd hvis du er på de kanter. De er også at finde på facebook. https://www.facebook.com/pages/Butik-Forglemmigej/391065870942416?ref=stream

Fra Rødding kørte vi videre mod den lille by Krejbjerg, her fandt vi Tingfinderiet, et sted hvor vi kunne gå rundt i timevis, der var så mange fine ting at kigge på.

Tina har mange franske ting blandet med retro og alt muligt andet, rimelige priser og hun hjælper gerne med at finde noget specielt, som man lige mangler.



Jeg fandt en fin gammel bakke i mint som jeg har planer med, har i tankerne gang i et projekt med et hyggerum i haven, under halvtag skal jeg have en daybed med hygge af en masse puder og tæpper, lys og lanterner.
Har sat bambus op som vægge, har paller til sengen, men mangler stadig en god madras, et lille bord og en masse andet til at hygge, men med det sløve forår, ja så når jeg sikkert at blive færdig inden sommer:).


Udsigten fra den lille færge Mary, som sejler fra Sundsøre på Mors og til Hvalpsund som ligger i nærheden af hvor vi bor.