Translate

mandag den 15. juli 2013

Hjemme igen....

Efter 14 fantastiske dage på Leros, er vi hjemme igen, dejligt brune er vi klar til at komme på arbejde.

Vi har haft det bedste vejr, omkring de 35 gr. hver dag, kunne gå på stranden kl. 08.00, springe i bølgen blå og tørre i solen. Spise lækker frokost på en taverna i strandkanten og ellers bare slappe af, læse, bade, spise og drikke hver dag.

Vi lejede to biler sammen med søster og børn + nye venner og tog på udflugt på øen, Leros er en meget lille ø, så der er altså kun en stor vej og nogle små sideveje til nogle småbyer, men det var sjovt at komme lidt rundt og se hvordan livet leves. Alle hilser venligt når man mødes på en smal vej, og hurtigt er man en kendt ansigt, der kommer ikke mange turister til øen.

Har smagt på det græske køkken, lækker mad, selvom jeg ikke rigtig havde mod på deres fiskeretter, men deres oste er jeg vild med, frisk og god. Maven skulle lige vænne sig til alt den olivenolie....men ingen fik dårlig mave, heldigvis.


Manden min og jeg lejede en Atv en tidlig morgen og tog ud på egen hånd, vi havde en skøn dag, med masser af frisk luft.
Spiste en god frokost ved havnen i Lakki, hovedbyen på øen, her kunne vi side på kajen og kigge på alle bådene på den ene side og på den anden livet i byens små butikker.
Kørte ud af de små veje, som pludselig endte i en gedesti, men fik set en masse af de små fine huse og kirker.
Rundt omkring ved vejene, var der små huse hvor en elsket havde mistet livet ved en trafikulykke, der var blomster og lys, små kors, ikoner og billeder af afdøde.


Vi blev så glad for øen, at vi har lejet en lejlighed for et år, gældende fra januar 2014. Så nu skal vi gerne have ferie igen til påske, så kan vi komme ned og opleve den græske påske, det skulle være noget helt specielt.
Her er lidt billeder fra lejligheden og udsigten fra terrassen.


Glæder os til at komme afsted igen........