Translate

søndag den 26. maj 2013

En dejlig weekend

Vores Dag li` brugs kæmper for livet og der bliver gjort en hel del for at få flere til at handle lokalt, vi har derfor lavet konto, hvor vi sætter penge ind, for vores vedkommende lidt hver måned.

Lørdag formiddag bød bestyrelsen på morgenkaffe og rundstykker, der var bagagerumsmarked, besøg af veteranbilerne fra filmen om Hvidstensgruppen ( de tilhører to mænd fra byen ), vores elinstallatør og brugsen havde 20 % på alt i butikken. Kl 12.00 blev den store grill startet og der var lækre pølser.
Håber det lykkes at redde brugsen, det vil være trist hvis den forsvinder, for så dør vort lille samfund da helt.



Søndag formiddag kom min søster og to niecer på besøg, vejret var helt fantastisk, vi kunne sidde i haven og nyde solen.
Min store niece er helt skudt i at komme på loppemarked og rode i gamle ting, og det er jeg jo også, så vi kunne hurtigt blive enige om, at vi måtte afsted til de lokale markeder.
Første stop var Mosevangs landhandel, og det er bestemt et besøg værd hvis I skulle komme forbi Nørager ved Hobro. Der var så mange ting fra gulv til loft, tog et par billeder, men de er ikke gode, måske I kan fornemme hvor meget der var.


Jeg købte en gammel fransk vinkasse og en retro hakker, snitter dims, i original æske. Niecen fandt en gammel retro lampe, et spejl i teaktræ og et vækkeur af ældre dato. Søster fik en ældre barne havestol og en gryde til haveplanter.


Videre mod Vive ved Hadsund, her er en skæg lille biks, med sager fra gulv til loft, der er kun lige plads til at sno sig i gangene, men øv, han havde ikke åbent, så der skal vi hen næste gang de kommer på besøg. På vej hjemad, smuttede vi lige ind forbi Grethe som har Laden i Valsgård, hun havde ikke åbent men vi fik lov at kigge ind, jeg købte et børnebord med to stole og en lille fin holder til flasker, billede kommer senere.

Så en rigtig god shoppe søndag, omkring Rema 1000 i Ålestrup og så hjem til grill bøf og salat, skønt når vejret tillader det.

Vi er også i gang med at planlægge ferien til Grækenland, manden og jeg har jo fået en liste med det vi skal huske, og vi er altså startet med at fylde i kufferten, søster skulle lige se om det nu også kan gå an, hun er jo et kendt ansigt på øen, hun har rejst dertil i 15 år, så der bliver nok lagt mærke til os to "nye", så det er med at have orden i sagerne :)



fredag den 10. maj 2013

Kristi himmelfarts ferie

En lille ferie

 
 
Disse fire dage skal bruges hjemme, med lidt arbejde i huset og haven. Startede i dag med at få malet et lille gammelt skab der engang har været et ur, manden har skilt det ad og uret er væk. Har købt en farveprøve i den lokale farvehandel, en fin lyseblå farve, har så grundet med hvid og derefter malet tre gange med den blå.
 
Havde noget fint GreenGate papir som jeg brugte til bagbeklædning, syntes selv det er blevet et fint skab, måske jeg skal have en enkelt hylde sat i.
 
 


 
 
Jeg har været heldig og finde et fint spejl i den lokale genbrugs, et gammelt staldvindue, har været ved at pynte det lidt og flytte om i stue og køkken, så nu ser der sådan ud....
 
 
 




 

søndag den 5. maj 2013

Dejlig weekend

Endnu en skøn weekend med en blanding af familiehygge og have arbejde.


Det startede lørdag med frokost hos bror og svigerinde, de havde i fællesskab lavet den helt fantastiske pulled pork, burgerboller med hjemmelavet barbecuedressing, salat, coleslaw og dette lækre kød, mums det var bare rigtig lækkert. Noget der helt sikkert skal prøves herhjemme.

 
 
Afslapning i haven efter dette herlige måltid, hvor flere familiemedlemmer forsøgte sig som golfspillere, nogle bedre end andre, det er skisme svært at ramme den bette bold :)
 
 
Dagen sluttede af med kaffe, varm chokolade, hjemmebagte boller og en lækker æblekage, så der var ikke behov for mere mad den dag.
 
 
Søndag er hjemmedag, manden min skulle på job, så jeg måtte have gang i plæneklipperen for første gang i år, heldigvis ikke noget problem at starte den, den kører på el :) har hørt at andre ikke havde det så nemt med at starte deres. Har brugt en times tid på at hive ukrudt op, så nu er det vist på tide at holde pause.
Det er nu dejligt at det endelig er blevet lunt, men med det vælter det også frem med mælkebøtter og andet ukrudt, så om et par dage kan jeg starte forfra.