Translate

torsdag den 27. december 2012

Julen 2012

En dejlig jule er vel overstået, holdt juleaften hos min søster og hendes skønne piger. Min bror, hans kæreste, hans to dejlige piger og vores bonusmor var der også, det var en fin aften med god mad og masser af hygge. Julegaver var der også nogle stykker af bla. Nisserikker fra søster og piger.

Fra min søde mand var der også gaver: 

Glæder mig så meget til at få Magiske måneder hjem fra boghandlen, ser så spændende ud.

Jeg har de andre bøger af Jussi Adler-Olsen om Afdeling Q, denne her ser jeg frem til at læse i min ferie som starter d. 28. december. Skal holde nytår i sommerhus i Hjørring med mand, hunde og gode venner.

Denne vægt var egentlig ikke på ønskesedlen, men den kan helt sikkert bruges.




2. juledag bød som altid på julefrokost hos bonusmor i Randers, puha hvor bliver man mæt sådan en dag.

Idag stod den så på rengøring og vasketøj, alt skal jo gerne være ok, når vi skal på ferie. Kufferten er ved at blive pakket og mangler kun at få dynerne i bilen imorgen, så er vi på vej mod nordjylland. Bliver så rart med  
lidt ferie inden jeg skal starte på nyt arbejde d. 7. januar, bliver spændende at komme igang med noget nyt og anderledes ( har været serviceassistent på sygehus), skal til at sidde på kontor og arbejde med planlægning og arbejdsplaner.

Så herfra Lidenlund ønsker vi jer alle et godt nytår og pas på jer selv.


1 kommentar:

  1. Det lyder som en hyggelig jul...

    Tak for din søde hilsen, håber du får tid til en kop te / kaffe eller hygge på Savillas i det nye år.

    Dejligt med ferie i sommerhus...

    Ønsker dig og dine et rigtig Godt Nytår.

    Knus Susi

    SvarSlet