Translate

mandag den 8. april 2013

Søndagsudflugt til Savillas og Tingfinderiet

Manden min og jeg valgte at bruge søndagen på en lækker brunch hos Savillas i Lundø, godt vi havde bestilt bord, for der var fyldt til randen med glade gæster.

Vi nød vores dejlige mad i skønne omgivelser mens vi gennem vinduerne kunne følge med i det underlige forårsvejr, regn, hagl, sne og sol.

Efter en veloverstået brunch, kørte vi gennem Skive og ud mod Spøttrup Borg, i Rødding besøgte vi den atypiske og kreative genbrugsbutik Forglemmigej i Rødding, hvor overskuddet går til Rumænien

De har mange sjove og finurlige ting, til gode priser, absolut et besøg værd hvis du er på de kanter. De er også at finde på facebook. https://www.facebook.com/pages/Butik-Forglemmigej/391065870942416?ref=stream

Fra Rødding kørte vi videre mod den lille by Krejbjerg, her fandt vi Tingfinderiet, et sted hvor vi kunne gå rundt i timevis, der var så mange fine ting at kigge på.

Tina har mange franske ting blandet med retro og alt muligt andet, rimelige priser og hun hjælper gerne med at finde noget specielt, som man lige mangler.



Jeg fandt en fin gammel bakke i mint som jeg har planer med, har i tankerne gang i et projekt med et hyggerum i haven, under halvtag skal jeg have en daybed med hygge af en masse puder og tæpper, lys og lanterner.
Har sat bambus op som vægge, har paller til sengen, men mangler stadig en god madras, et lille bord og en masse andet til at hygge, men med det sløve forår, ja så når jeg sikkert at blive færdig inden sommer:).


Udsigten fra den lille færge Mary, som sejler fra Sundsøre på Mors og til Hvalpsund som ligger i nærheden af hvor vi bor.



1 kommentar:

  1. Hvor lyder det bare som en dejlig tur.
    Jeg må se og komme afsted til Tingfinderiet, det lyder ligesom noget for mig.


    Den butik i Røddinge, den lyder også spændende.

    Tak for linkene :-)
    Ha´en dejlig Weekend søde.

    Knus Susi

    SvarSlet